Gribskov Jobcenter

Bor du i Gribskov Kommune har du mulighed for at deltage på IKUs CV-cafe i Jobcentret i Helsinge.

CV-cafeen er et frivilligt tilbud til dig, der gerne vil have nye perspektiver på den måde, du har søgt job på, og nye øjne på dine jobsøgningsmaterialer.

Du kan komme til individuel sparring i CV-Cafeen tirsdage og torsdage formiddage fra 09.00 indtil 12.30. Skal du booke en tid til individuel sparring, kan du gøre det her.

Vi kan arbejde på at rette dine materialer til, så de rammer et konkret job, på at få styr på dit CV og ansøgning generelt, eller på at arbejde med, hvordan du kan søge job, så du får flest jobmuligheder ud af det.

Samtidig kan vi også tale om alle de valg og muligheder, som genrene indeholder og om, hvad du kan gøre for at du bliver så let at ansætte som muligt.

Vil du gerne vide mere om CV-cafeen, kan du ringe til IKU på telefon 3010 0951 mellem 09.00 og 15.00, eller skrive en mail til os på kobenhavn@iku.dk.

Praktiske oplysninger

  • Medbring gerne CV og/eller ansøgning udprintet
  • Skal vi arbejde med dit Jobnet-CV, så husk dit login eller NemID

Rød klat

Reklamer